Multimedievurdering

Forfatter: Lone Rahbek Christensen

Kort om spillet/multimediet

Klassisk, stemningsfuldt 2D platformspil i retrostil, hvor man skal udforske en gammel ruin. Henvender sig mest til nostalgiske unge og voksne

Beskrivelse

Udgivelsen omfatter 2 spil: "La-Mulana 1" (2005), hvor arkæologen Lemeza udforsker en gammel ruin, og "La-Mulana 2" (2018), hvor arkæologen Lumisa leder efter sin forsvundne far, Lemeza. Begge spil er klassiske 2D platformspil med puzzles. Man skal finde hemmelige rum, undgå fælder, åbne skatte, slås med monstre og indsamle guld. Spillet udkommer som en "hidden treasure edition", som indeholder et puslespil med 100 brikker, en artbook samt et soundtrack med 2 cdér

Vurdering

Spillet foregår i et "Indiana Jones"-agtigt univers: arkæologer med piske, som udforsker ruiner i jagten på skjulte skatte. Grafikken i begge spil er i klassisk retrostil med lav opløsning og pixelerede figurer. Det første spil fra 2005 er lavet i retrostil, som skulle ligne gamle MSX-computerspil, og det nyeste spil har samme grafiske niveau. Skærmbilledet skifter automatisk, uden at spilleren selv kan bladre. Det betyder desværre, at man ind imellem står ved en afgrund, men ikke kan se, hvad man hopper ud i, før det er for sent. Spillet kræver gode reflekser, en del tålmodighed og en stor kærlighed til retrospil. PEGI: 12 samt ikon for vold, sprog og seksuelt indhold. Spillet kan dog fint spilles fra 10 år

Andre spil/multimedier om samme emne/genre

Spillet minder om "Castlevania"-serien og om det ældste "Prince of Persia"