Filmvurdering

Forfatter: Christine Christensen

Kort om filmen

"Når alting går stærkt, kan vi så bevare det, der gør os til mennesker?" Filmen følger dagene op til terrorangrebet i Krudttønden og Københavns synagoge og timerne efter. Henvender sig til et dramainteresseret voksent publikum

Beskrivelse

Den 14. april 2015, under et debatmøde arrangeret af Lars Vilks-Komiteen, bliver Kulturhuset Krudttønden beskudt med en automatriffel og filmproducer Finn Nørgaard bliver dræbt. Senere på natten angribes Københavns synagoge og den frivillige vagt, Dan Uzan nedskydes på klods hold. Terroren er kommet til Danmark og denne film forsøger at belyse dagene, der gik forud for angrebene, der begås af den muslimske, radikaliserede Omar El-Hussein. Sideløbende med de to ofre og gerningsmanden følger filmen betjenten Rico fra Politiets Aktionsstyrke, der kæmper med skilsmisse og en mængde skader, der påvirker hans job. De fire historier flettes ind i hinanden og tegner tilsammen et billede af had, terror og splittelse, men også et billede på sammenhold og håb

Vurdering

Fortællingen om angrebet og den evigtgyldige debat om ytringsfrihed virker ærlig og troværdig, men også en lille smule skabelon-agtig. Filmen savner noget intensitet i selve plottets opbygning og karakterernes indbyrdes samspil, men alt i alt har instruktøren skabt en seværdig gennemgang af et væsentligt stykke danmarkshistorie

Andre film om samme emne

 Ser du månen, Daniel fortæller sin egen historie om terrorismens menneskelige omkostninger