Filmvurdering

Forfatter: Inger Nygaard Kaad

Kort om filmen

Animationsfilm om verdens sejeste spion Lance Sterling, der kun vil arbejde alene. Da han bliver forvandlet til en due, får han brug for en makker, og sammen tager de på en vild færd. For børn og voksne, der er til spioner, fart og spænding

Beskrivelse

Drengen Walter er en speciel opfinderdreng. Andre synes han er underlig, men da han kommer til at arbejde for Lance Sterling - mesterspionen, ændres hans liv markant. Lance vil kun arbejde solo, men da han en dag bliver forvandlet til en due, viser det sig, at han i den grad får brug for alle Walters sjove og finurlige opfindelser. Walter ønsker at revolutionere spionbranchen med opfindelser, der bringer folk sammen frem for at skade dem. Sammen med Lance sætter de nye standarder for det at være spion

Vurdering

Animationsfilmens svar på James Bond for hele familien. Figurerne er herlige, opfindelserne skægge og historien god. Indimellem bliver kamp- og biljagtsscener noget lange - men kan man lide det i James Bond, kan man også lide det her. Filmen er ikke helt oppe i superligaen, når det gælder animationsfilm, men er klart over middel og seværdig

Andre film om samme emne

 De utrolige og De utrolige 2 minder meget om denne film