Multimedievurdering

Forfatter: Lone Rahbek Christensen

Kort om spillet/multimediet

Tempofyldt og actionpræget racerspil i "Fast & furious"-serien. Fra 12 år

Beskrivelse

Den første "F&F"-film udkom i 2001 og er en actionfilm om gaderæs. Der er tidligere udkommet 2 konsolspil i serien: The fast and the furious (2006) og Fast & furious (Playstation 3) (2013). Det nye spil skulle være udkommet i maj 2020 samtidig med den nye film, "F&F 9", men pga. corona blev begge dele forsinkede, og filmen er udskudt til 2021. Spillet har 31 missioner samt en prolog i "storymode", hvor man bl.a. skal fange gangstere eller gennemføre løb. Modsat den legendariske Grand theft auto-serie spiller man heltene, som skal klare forbryderne. Man kan skifte imellem 4 personer, hvis man får brug for andre kompetencer. Spillet foregår i Barcelona, New Orleans, Athen og Marokko, og der er 35 forskellige biler, som gradvist låses op. Man kan spille multiplayer online - 3 teams á 3 spillere (helte, skurke og politi)

Vurdering

Spillet er ikke et traditionelt racerspil, da fokus er på historien og missionerne fremfor kun at køre stærkt. De mange og lange cutscenes udfolder langsomt historien. Missionerne er korte, og sværhedsgraden er middel. Grafikken er ikke helt tidssvarende, og figurerne virker stive og anonyme. Seriens 2 andre spil blev aldrig specielt populære, og det vil formentlig heller ikke blive tilfældet denne gang. PEGI: 16 samt ikoner for vold og køb i spillet

Andre spil/multimedier om samme emne/genre

Det findes mange bedre racerspil, bl.a. serierne "GTA" og "Need for speed"