Filmvurdering

Forfatter: Inger Nygaard Kaad

Kort om filmen

Familiefilm baseret på tegneserien af samme navn om lille, herlige Ella, der elsker cirkus, men mest af alt sin bedste ven Mikkel. For de mindste filmseere og deres forældre

Beskrivelse

Ella er vild med cirkus og sammen med sin bedste ven Mikkel arrangerer hun en cirkusaften, hvor familie, venner og naboer hver især skal optræde med et cirkusnummer. Lige netop denne dag flytter en ny dreng, Johnny, til kvarteret og han vil også gerne være bedsteven med Mikkel. Det udvikler sig til rivalisering og pludselig er Mikkel væk, og Ella og Johnny må hjælpes ad med at finde ham tids nok til, at cirkusshowet begynder

Vurdering

Varm, hyggelig film for mindre børn med et godt budskab om venskabets stærke kraft. Filmen har en del gentagelser, der passer til målgruppen og dejlig musik. Varigheden på ca. fem kvarter er også perfekt til børn i børnehave og de første år i grundskolen

Andre film om samme emne

Ella er et meget initiativrigt og kreativt barn. Sådan et barn finder man også i: Mugge & vejfesten. Hvis man er til film, hvor det at optræde og lave shows er i fokus er Syng en perle