Filmvurdering

Forfatter: Christine Christensen

Kort om filmen

Tre veninder rejser til Syditalien for at deltage i et madlavningskursus. Alle har en historie med i bagagen, men måske de varme sydlandske nætter giver dem et nyt perspektiv? Feel good-komedie for et modent publikum

Beskrivelse

De 3 midaldrende kvinder; Marie, Berling og Vanja har kendt hinanden i en menneskealder, men venskabet er blevet lidt slidt i kanten, da livet har ført dem i hver sin retning. Den meget strukturerede Marie lever for sin familie og sit arbejde. Livsnyderen Berling har mildest talt distanceret sig fra sin datter og den flamboyante Vanja sørger over tabet af sin mand. Det hele ændrer sig dog da Maries mand forlader hende, og venindeflokken beslutter sig for at tage på et eksklusivt kokkekursus i Italien. Rejsen til Sydens sol vender op og ned på de tre kvinders liv, men interne stridigheder, gammel jalousi og usagte sandheder er lige ved at splitte dem. Heldigvis opdager de, at det aldrig er for sent at leve i nuet og at kærlighed og fællesskab er det vigtigste i livet

Vurdering

Det er livsbekræftende at se tre stærke ældre skuespillere; Stina Ekblad, Kirsten Olesen og Kirsten Lehfeldt som hovedrolleindehavere i denne feel good-komedie. Selvom humoren til tider er lidt anstrengt og skuespillet måske lige får en tak for meget, så ender det til sidst med at blive en charmerende folkekomedie om venskab, kærlighed og familieliv

Andre film om samme emne

 Book club handler også om en gruppe veninder i den tredje alder