Lektørudtalelse

Forfatter: Michael Olsen

Kort om bogen

Jack Reacher, der tidligere arbejdede i militærpolitiet, bliver opsøgt af Secret Service, der giver ham til opgave at slå USA's nyvalgte vicepræsident ihjel. Kan du lide spænding og hårde helte med hjerne og humor, så er serien om Jack Reacher lige noget for dig

Beskrivelse

I virkeligheden skal Jack Reacher ikke dræbe vicepræsidenten, men forestille sig, hvordan han ville gøre det med det formål at afsløre huller i Secret Services beskyttelse og mandsopdækning af vicepræsidenten. For der er nemlig blevet fremsat alvorlige trusler imod ham. Jack Reacher bliver involveret i jagten på de skruppelløse personer, der har fremsat truslerne. Heldigvis har Reacher sin sædvanlige støtte i form af den formidable eks-soldat Neagley

Vurdering

"Gengæld" er sjette del i serien om Jack Reacher og lægger sig fint i slipstrømmen af de andre bind. Der er ingen svinkeærinder, men masser af spænding og action. Denne gang bliver sagen personlig for Jack Reacher, da han kommer til at samarbejde med sin afdøde brors ekskæreste, og det afdækker nye sider af Reacher, så han ikke bare er en upersonlig actionhelt, men har flere sider, der kommer til udtryk, også følelsesmæssigt

Andre bøger om samme emne

I Jeffrey Archers Skal vi sige det til præsidenten? (Ved Anders Juel Michelsen) er USA's præsident truet, og Bill Clinton har været med til at skrive Præsidenten er forsvundet, hvor præsidenten selv tager affære