Lektørudtalelse

Forfatter: Stine Bille

Kort om bogen

En dag hopper Birk ind i en bus uden mor. Han ser mange sjove ting fra bussen, fx to mennesker, som går rundt med en kano. Men da det bliver mørkt, begynder tingene og menneskene i bussen at se uhyggelige ud. Skal Birk dø nu? For 6-8-årige

Beskrivelse

"Birk på bustur" og "Birk og mormor" er en del af "Lyn"-serien, der er inddelt i tre forskellige niveauer til den første læsning. Disse er "Lyn 3". De fleste ord er lydrette, og der er mange gentagelser. Bogens tekst og dialog er sat i korte, brudte sætninger. Begge bøger handler om drengen Birk, som i bogen "Birk på bustur" tager alene på bustur rundt i byen med bybussen. Heldigvis er mor god til at finde ham igen. I bogen "Birk og mormor" besøger Birk tit sin mormor på plejehjemmet. Da mormor dør, finder Birk ud af, at der andre på plejehjemmet, som både savner mormor og ham. Der findes gratis elevopgaver til bøgerne på forlagets hjemmeside

Vurdering

Det er to rigtig gode bøger om drengen Birk, der i den ene bog er meget betænksom og sød, og i den anden er lidt for modig. Humoren i teksten og billederne motiverer til læsning

Andre bøger om samme emne

Det er oplagt at læse den første bog i serien om Birk, Birk er Batman, eller Turbo Bent, som også handler om en dreng på samme alder som Birk