Filmvurdering

Forfatter: Jacob Holm Krogsøe

Kort om filmen

Familien Bigfoot kommer ud på et spektakulært eventyr, da far Bigfoot pludselig forsvinder i Alaska! Animationsfilm, med et vigtigt budskab, til hele familien

Beskrivelse

I denne direkte fortsættelse til The son of Bigfoot møder vi igen familien Bigfoot. Adam, der har arvet nogle af faderens evner (som at kunne tale med dyr og løbe meget hurtigt), forsøger at finde sin plads i skolen, mens far Bigfoot forsøger at finde noget meningsfuldt, at bruge sin store popularitet til. Det finder han i en dal i Alaska, hvor et firma, Xtrakt, muligvis ikke har rent mel i posen - Bigfoot, og andre, mistænker firmaet for at ville ødelægge naturen i deres jagt på olie. Men da Bigfoot tager til Alaska, går der ikke lang tid før han forsvinder. Så nu er det op til Adam og Adams mor at indlede en spektakulær redningsaktion!

Vurdering

Fornem underholdning for hele familien - og et sjældent eksempel på, at en efterfølger er bedre end den første film i serien. Animationerne er fremragende og det er plottet også. Vi går fra familiekomedie, til roadmovie til rendyrket action/spionfilm. Karaktererne er fine og den er et sjældent bud på en effektiv familiefilm, som rent faktisk kan nydes af hele familien. Og så har den en vigtig pointe i forhold til, at vi skal passe på vores natur

Andre film om samme emne

Andre dejlige animationsfilm med noget specielle familier i fokus, film som The Croods og De utrolige