Lektørudtalelse

Forfatter: Thomas Elkjær Smedebøl

Kort om bogen

Finurlig og spændende 2. bog i serien om vennerne på Rekordskolen, et sted hvor alt handler om rekorder. Denne gang forsvinder en lærer under mystiske omstændigheder, og det bliver et kapløb mod tiden og skolens andre elever at få fundet hende igen. God underholdning for 9-11-årige

Beskrivelse

Vennerne Silje, Rurik og Kostas er 9 år og går på Rekordskolen. Det er et mærkeligt sted, hvor alt handler om rekorder og ens indsats bliver målt hele tiden. Hovedhistorien er mysteriet om den forsvundne lærer, men samtidig tumler børnene hver for sig også med forskellige ting. Heldigvis hjælper det altid at have gode venner

Vurdering

Bogen er let og spændende at læse. Man lærer hurtigt børnene at kende, og handlingen er ligefrem. Illustrationerne er sparsomme men relevante stregtegninger. Af bogen fremgår en del rekorder, men læseren får aldrig forklaret, om der er er tale om eksempler fra virkelighedens verden eller fiktionens

Andre bøger om samme emne

Der er flere skolekammerater på spændende eventyr i Explorer Akademiet - hemmeligheden om Nebula. En anden god bog om børn, der konkurrerer med hinanden, er Autografjægerne - min bedste uven