Filmvurdering

Forfatter: Jacob Holm Krogsøe

Kort om filmen

Binti er 12 år gammel. Hun vil gerne være youtuber. Hun bliver også gode venner med den jævnaldrende Elias. Men problemerne hober sig op. Familiefilm om vigtige og aktuelle emner, er tilladt for alle, men man skal være 7 år for at få noget ud af den - en oplagt film at se sammen med børnene (7-12 år)

Beskrivelse

Vi er i Belgien. Her møder vi Binti. Hun er 12 år gammel og vil gerne være youtuber - hun har allerede næsten 1000 følgere. Binti bor sammen med hendes far Jovial og problemet er, at Jovial lever i Belgien uden immigrationspapirer, så far og datter skjuler sig for politiet, da de ellers vil blive sendt tilbage til Congo. En dag møder Binti drengen Elias og de to opbygger et helt specielt venskab, hvor Binti gerne vil hjælpe Elias med at udbrede budskabet om den truede dyreart okapien. Det kan hun bruge Youtube-kanalen til. Binti og Jovial får lov til at bo hos Elias og hans mor. Og hvem ved, måske kan kærligheden komme til at blomstre?

Vurdering

En dejlig familiefilm, velspillet og hyggelig men også med både drama og realisme. Filmen tager aktuelle emner som Youtube, skilsmisse og sociale medier op, men er i sin kerne en klassisk fortælling om venskab, og om at være lidt anderledes. Så det er en oplagt film at se sammen med ungerne - jeg så den med Asger på 8 og Gry på 10, og vi havde mange ting at tale om bagefter

Andre film om samme emne

Andre familiefilm til samme aldersgruppe (mellemstore børn), hvor venskab er et centralt tema, som Microbe et Gasoil og Winnetous Sohn