Lektørudtalelse

Forfatter: Helle Winther Olsen

Kort om bogen

Omfangsrig roman, der afslutter en romansuite i tre bind. Romanen fører læseren rundt i det svenske samfund igennem en periode på 40 år, og har sin seneste og meget opsigtsvækkende tidsmarkør ved skandalen i det Svenske Akademi. Underholdende, kompleks og krævende

Beskrivelse

Den prisvindende forfatter afslutter hermed bindene Gentlemen (Ved Kristina Stoltz) og Gangsters, men romanen fungerer også selvstændigt. Östergren har forladt Stockholm og nyder at bo på landet i Skåne sammen med sin hustru. En dag opsøges han af Henry Morgan, en af hans egne romanhovedpersoner, i eget kød og blod. Henry kommer med en opgave til ham: at skrive en rapport om hans medlemskab af det Svenske Akademi og skandalen i 2018. Modvilligt går forfatteren i gang, men der er også andre historier der presser sig på og bringer ham ud og ind af de sidste 40 års skandaler i det svenske samfund. Med nedslag i kultur, litteratur og mennesker i hans liv

Vurdering

Samfundsanalyse, kulturkritik og forførende skarpsyn byder læseren indenfor i en murstensroman, der rummer flere afdelinger og fortællinger under samme hat. Den befinder sig litterært og sprogligt på øverste hylde i svensk litteratur, og læseren bliver ledt ind i et fletværk af fiktion og virkelighed, af store luftkasteller, skandaler, poetiske analyser, seriøse giftigheder og i forfatterens eget liv

Andre bøger om samme emne

Vil appellere til læsere af fx Paul Auster, Karl Ove Knausgård og Dag Solstad - alle med et maskulint "take" på verden