Lektørudtalelse

Forfatter: Heidi Buur Pedersen

Kort om bogen

Intens og dragende roman om en depressiv ung pige, der forsøger at komme tilbage til sig selv. I fragmenterede glimt af barndom, stærke venskaber og forelskelser gives et billede af, hvordan forældrenes traumer kan påvirke et liv. Læsere af ny litteratur vil få sig en stærk læseoplevelse i denne kortroman

Beskrivelse

"Er man opslugt af en forelskelse, kan man lige akkurat holde sammen på sig selv!". I korte prosastykker fortælles en sammenhængende historie om en ung pige, der går i behandling for depression og psykoser. Psykoser som hun oplever som en del af sig selv, og som hun ikke har lyst til at medicinere. Som barn af en dansk mor og en chilensk flygtning, har hun en længsel efter at være som de andre - ikke de danske, men de muslimske børn som hun vokser op med. Faderens selvmord spøger i baggrunden, mens forelskelser og venskaber også fylder

Vurdering

Der er en fremdrift og en sammenhæng i de fragmenterede tekststykker, som giver en flot helhed i romanen. Sætninger som "Det vidunderlige i at kunne pådutte sig selv så falsk en glæde" får det til at gibbe i læseren, og smerten er til at holde ud, fordi der også er humor og sanselighed. Kærligheden og savnet til faderen skildres utrolig stærkt i denne fine debutroman

Andre bøger om samme emne

Samme skrivestil og nerve findes i Forsvindingsnumre, der vil tiltale samme læsere. Fuglenes anatomi er en poetisk roman med lignende tematik, og jeg kom også til at tænke på Christel Wiinblads Sommerlys