Lektørudtalelse

Forfatter: Henrik Munch Jørgensen

Kort om bogen

Denne fagmetodik præsenterer en meget varieret række af undervisningsmuligheder til faget historie i grundskolen. Bogen har stor relevans på læreruddannelsen i faget historie og blandt grundskolens historielærere

Beskrivelse

Antologien indeholder 26 kapitler, hvor det første indleder bogen, og de efterfølgende kapitler beskriver forskellige faglige tematikker og viser metoder samt fremgangsmåder til arbejdet med tematikkerne. Kapitlerne afsluttes med studie-spørgsmål til refleksion eller til studiebrug på læreruddannelsen samt forslag til yderligere fordybelse

Vurdering

Bogen er et meget inspirerende og godt værktøj for historieundervisere til at skabe en både varieret og vedkommende undervisning, hvor fortiden gøres levende og aktuel for elever i 3.- 9. klasse. En bog som giver lærere lyst til at undervise, og elever lyst til at blive undervist

Andre bøger om samme emne

Både lærerstuderende og grundskolens undervisere kan med fordel læse videre i titlerne Historie, kultur & didaktik, Der er liv i historie og Historiedidaktik