Lektørudtalelse
Kort om bogen
Ida er lige flyttet og startet i 9. klasse. Tanker om, hvad andre synes om hende, har altid fyldt meget for Ida, men siden flytningen er det blevet værre, meget værre. Ida lider af socialangst. For unge fra 13 år og voksne, der godt kan lide en alvorlig historie, der rummer både håb og kærlighed
Beskrivelse
De to bøger er del af en serie, der sætter fokus på unge med angstlidelser. Personerne i bøgerne er forbundne, men de kan læses i vilkårlig rækkefølge. "Idas historie": Hver dag i bussen har Ida det forfærdeligt, og i klassen er det en kamp at komme gennem dagen, uden nogen opdager hvordan hun har det. "Mikkels historie": På Google findes svar på alle slags sygdomssymptomer, og det er ikke svært for Mikkel at fodre sit indre monster. Han begynder at ryge hash og drikke for at dulme angsten
Vurdering
Velskrevne bøger, med stor indlevelse i hovedpersonerne. Der bliver brugt en del nutidig slang, der er med til at give historierne autenticitet og identifikation. Beskrivelsen af angstsymptomerne er godt ramt, og som læser føler man, hvor slemt det er
Andre bøger om samme emne
For læsere af Skildpadder hele vejen ned. To andre gode bøger med personer der lider af angst, er Når hjertet er en elpisker og Akavet