Multimedievurdering

Forfatter: Finn Wraae Poulsen

Kort om spillet/multimediet

Gå på jagt efter Staff of Doom som en af de sidste 4 teenagere på jorden i kamp mod zombies og monstre. Fra 6 år

Beskrivelse

"Last Kids on Earth" er et action RPG, baseret på animationsserien af samme navn - som bygger på Max Bralliers børnebogsserie. Man tager rollen som en af de 4 sidste teenagers på jorden, Jack, Quint, June eller Dirk i jagten på Staff of Doom. Denne stav kan hjælpe dem med at besejre Malondre, Queen of the Slime Monsters, som også gerne vil have fat i staven for, at hidkalde Rezzoch the Ancient, hvilket ville være katastrofalt. Det hele udspiller sig i en post-apokalyptisk by ved navn Wakefield, som vrimler med zombier og monstre, som skal nedkæmpes. De 4 teenagere har hver deres styrke og det giver god mening at skifte karakter undervejs. Man opgraderer våben og evner undervejs i spillet. Sprog: engelsk

Vurdering

Spillet lægger sig tæt op af animationsfilmene, både grafisk og indholdsmæssigt, bortset fra at der kun er voice acting på cutscenerne. Max Brallier har været ind over manuskriptet og der er ingen tvivl om at de fleste børn vil have en fest med dette spil, især da man kan spille i en 4-personers coach co-op med vennerne. Som det næsten er blevet kutyme, er der spredte bugs i spillet, som kræver opdatering. PEGI: 7 med ikoner for uhygge og vold. Fra 6 år

Andre spil/multimedier om samme emne/genre

Blandt andre konverteringer kan jeg nævne SpongeBob Squarepants - battle for Bikini Bottom - rehydrated (Playstation 4) og DC Super Hero Girls