Multimedievurdering

Forfatter: Christian Hundebøl Høj

Kort om spillet/multimediet

I “KeyWe" skal kiwifuglene Debra og Jeff, der arbejder på telegraf- og postkontoret, sørge for at alle telegrammer, breve og pakker bliver sendt rigtigt ud! Et varmt og underholdende spil for fans af fx Overcooked! og for 1-2 spillere med online eller couch co-op. Fra ca. 8 år

Beskrivelse

Hver bane i "KeyWe" er en vagt på telegraf- og postkontoret i det fiktive Bungalow Basin, hvor du som kontor-kiwifuglene Debra og Jeff skal ordne dagens opgaver, fx ved at sende telegrammer, pakker eller breve rigtigt afsted, mens du navigerer gennem forskellige forhindringer som fx blæst og andet dårligt vejr, kødædende planter i vinduet, eller gnavne postbudskasuarer! Jo længere hen på året, banerne kommer, jo sværere bliver kiwifuglenes opgaver og de udfordringer, de skal klare. Der er mulighed for at spille spillet alene ved at styre begge fugle med én controller / begge Joy-Cons, men spillet er primært designet til 2 spillere. Sprog: engelsk

Vurdering

"KeyWe" er et herligt, anbefalesværdigt co-op spil, mens det næsten kun er på papiret, at det kan spilles solo, fordi dét gør spillet sværere og til tider lidt frustrerende. Grafik, musik og lydeffekter er ikke ligefrem teknisk imponerende, men er gennemgående charmende og giver en dejlig, hyggelig stemning til spillet. PEGI: 3. Kan nok magtes fra ca. 8 år

Andre spil/multimedier om samme emne/genre

"KeyWe" jagter det samme publikum som Overcooked! - all you can eat, It takes twoeller Moving out, men er til tider noget sværere - særligt hvis man spiller alene