Lektørudtalelse

Forfatter: Dorthe Grønbæk

Kort om bogen

Det allermindste rensdyr har svært ved at hjælpe julemanden, når han gør klar til jul. Heldigvis er der et helt særligt brev i postrummet, og det sender Lille Rensdyr ud på en hemmelig mission. Fra 3 år

Beskrivelse

Julemanden har travlt, når det bliver jul, og de store rensdyr hjælper ham med at blive klar. Han har også et meget lille rensdyr, og det er meget svært at finde en god arbejdsopgave til ham. Derfor skal Lille Rensdyr hjælpe julemanden ved at sortere de sidste breve i postrummet. Her er et brev fra en pige, som har et helt særligt ønske. Det lille rensdyr må nu ud på sin hemmelige mission, og han sniger sig ombord på den store kane. Dette er forfatterens første bog på dansk, og han har både skrevet og illustreret historien

Vurdering

En hyggelig julehistorie om at være anderledes og finde sin helt særlige rolle. Fine illustrationer med sne, en kane, rensdyr og en rar julemand sørger for julestemningen. En sød lille historie til oplæsning i julemåneden

Andre bøger om samme emne

 Den lille julemand handler om en lille julemand, der bliver mobbet af de andre julemænd, fordi han er for lille og derfor ikke må være med til at dele gaver ud. I Julemusens hemmelighed er det en lille mus som sniger sig op i julemandens kane