Multimedievurdering

Forfatter: Christian Hundebøl Høj

Kort om spillet/multimediet

"Just dance" er tilbage i en 2022-udgave med 40 nye tracks fra bl.a. Billie Eilish, The Weeknd, Ariana Grande og Imagine Dragons. Et farverigt og sjovt spil for alle danseglade børn, unge og voksne

Beskrivelse

"Just dance 2022" fortsætter stilen fra de forrige spil i serien med et farverigt look og en enkel styring til at få alle op og danse foran skærmen. Ligesom i 2021-udgaven findes der en særlig "Kids Mode" beregnet til mindre børn, både ift. sangvalg og kompleksitet af koreografien, samt en "Sweat Mode" der bytter pointtælling ud med en måler, der tæller, hvor mange kalorier man forbrænder. På coveret og i meget af spillet reklameres der for "Just Dance Unlimited", som er et abonnement, man kan tilkøbe, som føjer ca. 700 ekstra tracks til spillet, som man kan danse til. Man kan spille 1-6 spillere på én skærm med alm. controllere eller med smartphones via en app. Sprog: dansk

Vurdering

"Just dance"-serien er ligesom EAs "FIFA"-serie for længst "overgået til drift", med årlige opdateringer som ikke gør meget nyt udover at byde på 40 nye tracks. Og de nye tracks er bestemt gode og flot koreograferede, men nøjagtigt ligesom med "Just dance 2021" skal man som spiller lidt for ofte kæmpe sig forbi en lang række reklamer for "Just Dance Unlimited". PEGI: 3 med ikon for in-game køb, og spillet kan med lidt vejledning fra voksne spilles af selv helt små børn

Andre spil/multimedier om samme emne/genre

 Just dance 2021 og de foregående spil i serien er det eneste aktuelle, der virkelig minder om "Just dance 2022"