Lektørudtalelse

Forfatter: Henrik Munch Jørgensen

Kort om bogen

Der findes mange farlige dyr, som kan slå mennesker ihjel. Hajer, løver og krokodiller eksempelvis. Men hvilke dyr er egentlig de største dræbere? Det kan du læse mere om i denne lette bog for børn mellem 7 og 9 år

Beskrivelse

Disse to bøger om henholdsvis edderkopper og farlige dyr er en del af serien "Fakta 2" og har et let-tal på 15. Bogen om edderkopper fortæller om nogle af de forskellige interessante edderkopper, deres størrelse, yngelpleje og jagtmetoder. Og bogen om farlige dyr fortæller om de farligste dyr med udgangspunkt i, hvor mange menneskers død, de er årsag til. Teksten er sat med store typer på en baggrund af farvefotos og suppleret med faktabokse. Der kan frit hentes elevopgaver til faglige læsekurser i indskolingen

Vurdering

Det er to gode bøger med spændende viden for dyreglade børn. Bøgerne inviterer til læsning og indeholder interessant viden med stof til samtale med kammeraterne

Andre bøger om samme emne

Vil man læse mere, kan man vælge titlerne Farlige dyr og Fugleedderkop : et kæledyr, eller man kan vælge lidt sværere titler som Edderkopper og De 10 farligste dyr. Kan man få mor eller far til at læse højt, kan titlen Verdens 100 farligste dyr : en bog anbefales