Lektørudtalelse

Forfatter: Dorthe Grønbæk

Kort om bogen

I skoven er det forår, og det hele springer ud. En pige finder Lille Træ og tager træet med hjem, så de kan lege sammen på hendes værelse. Billedbog for 3-5 år

Beskrivelse

Det er forår i skoven og alt springer ud. En pige finder et lille træ, som hun tager med hjem i sit hus. Det er ikke nemt for træet at bo inde i et hus og lege med en pige, så Lille Træ sygner helt hen. Først da pigen vander træet og finder jord i en krukke, bliver alting meget bedre, og træet begynder hurtigt at gro. Forfatteren står for både tekst og illustrationer, og hun har tidligere udgivet Mini MGP - lav selv rullinger

Vurdering

En sød historie som lægger op til god dialog om venskab, naturen og årstiden. Særligt med udgangspunkt i de meget fine illustrationer, som er fotograferede collager af udklippede figurerer, jord og forskellige naturmaterialer. Alle meget flotte og med mange fine detaljer at udforske. Teksten er kort og enkel. En rigtig flot skønlitterær debut

Andre bøger om samme emne

 Æble og magnolie handler om Bella, som må tænke kreativt, da hendes yndlingstræ begynder at sygne hen. Det fantastiske træ er en skøn historie om naturen og om et efterårstræ