Lektørudtalelse

Forfatter: Line Hoffgaard

Kort om bogen

Poetisk kortroman om en piges sommer med familien, hvor hun keder sig og finder på at kalde sig Haha. Snart overtager Haha hendes fantasi og virkelighedsopfattelse. For læsere af særegne, poetiske fortællinger

Beskrivelse

En pige i starten af sin pubertet tilbringer sommerferien derhjemme med forældrene, de mindre tvillingebrødre og familiens hunde. Hun keder sig, spiller sine brødre ud mod hinanden, har konflikter med moren og længes efter undervisningen hos cellolæreren. Sommeren er fuld af stemninger og sanseindtryk, og hun finder på at kalde sig Haha. Snart overtager Haha hendes fantasi og vilje i en verden befolket af tyggegummidyr under spisebordet, stokroser, der invaderer huset, søen, der forvandler hende til et vandvæsen m.v. Kajsa Balk-Møller er uddannet fra Talentskolens forfatterlinje i Bergen. Det er hendes debut. Bogen er 3. udgivelse i Forlaget Møllegades Boghandels debutserie "Æra"

Vurdering

I spændet mellem fantasi og virkelighed åbnes der op for en ung piges indre følelsesliv på grænsen mellem barn og voksen. Det er en sansemættet fortælling med træk fra magisk realisme og eventyr med en ofte besjælet natur og musikalske fagudtryk

Andre bøger om samme emne

 Pludselig falder ting fra himlen er en stemningsfuld skildring af en piges indre følelsesliv. I den særegne kortroman med træk fra magisk realisme Perlebryggeriet trænger naturen sig ind i en ung kvindes tilværelse