Lektørudtalelse

Forfatter: Poul Flou Pedersen

Kort om bogen

Raffinerede og stemningsfulde noveller, der handler om kunstnere og deres arbejde, hvor virkelighed og fantasi efterhånden ikke lader sig adskille. For alle, der nyder sprogligt udsøgte beskrivelser

Beskrivelse

Den engelske forfatter Vernon Lee (1856-1935) præsenteres her for første gang på dansk. Oversætter Caroline Enghoff beskriver Lee og dennes prosastil i et efterskrift i bogen, hvor det forklares, at Lees store kendskab til arkitektur og renæssancekunst afspejler sig i de detaljerede beskrivelser. I den første novelle møder vi en ung historiestuderende, der har fået et stipendium til Italien. Under sine arkivstudier støder han på en dragende og mystisk kvindeskæbne, der ender med at blive "mine tankers herskerinde" - han forelsker sig en i kvinde, der har været død i 300 år. Skellet mellem fortid og nutid er også helt udvisket i novellen om Alice Oke, der er så optaget af sin navnesøster, der levede for flere hundrede år siden, at ægtemanden bliver jaloux på en afdød

Vurdering

Sikke en litterær perle, Forlaget Escho her fortjenstfuldt kan præsentere i en flydende oversættelse! Det er en stor nydelse at læse disse historier, der leger med virkelighedsopfattelsen og det overnaturlige og uforklarlige

Andre bøger om samme emne

Andre forfattere, der også har skrevet historier med overnaturlige elementer, er fx Edgar Allen Poe eller Theodor Storm med SkimmelrytterenVernon Lees noveller indgår i forlagets serie med gotiske historier