Lektørudtalelse

Forfatter: Peter Holm Rasmussen

Kort om bogen

Efter at nogle rumvæsner har løsrevet Billy Pilgrim fra tidens linearitet, kastes han rundt i den ene mere absurde oplevelse efter den anden, midt i sit ellers så kedelige liv. En stærk antikrigs-science fiction-klassiker til læsere af graphic novels

Beskrivelse

Billy Pilgrim tages under 2. verdenskrig til fange og føres til Dresden, netop som de allierede bomber byen sønder og sammen. Samtidigt møder han nogle rumvæsner fra planeten Tralfalmadore, der fører ham 500 millioner km fra Jorden, for at udstille ham i en zoologisk have, mens de forklarer ham, at den frie vilje er en illusion. Alt der er sket er sket, alt der vil ske, vil ske, og alt sker på samme tid. Det finder Billy hurtigt ud af, da han konstant rives ud af den ene tidsperiode over i den næste. Hele tiden med en viden om, hvad der både er sket, og hvad der kommer til at ske - inklusiv hans egen død. Således følge vi Billy ikke-kronologisk gennem fortællingen, hvor han flere gange også møder fortælleren, Kurt Vonnegut. der selv var tilstede, uden for fiktionens verden, i Dresden under bombningen

Vurdering

Ikke nok med at der findes en perfekt film-version af Vonneguts klassiker, nu har vi også en perfekt tegneserie-version. North og Montey leger formidabelt med genren og fremviser det bedste tegneseriemediet kan præstere. Faktisk er deres version tæt på at overgå originalen, så er det sagt

Andre bøger om samme emne

Andre gode graphic novels bygget på litterære klassikere er fx Drengene fra Sankt Petri og By af glas