Lektørudtalelse

Forfatter: Julie Arndrup

Kort om bogen

Smuk og eftertænksom billedbog om hvad en skole er, og hvem der går i den. For ca. 4-7-årige

Beskrivelse

Hvad er en skole? Og hvad kan den egentlig - og hvad burde den kunne? Under COVID-19 nedlukningen opdagede mange børn og voksne, at skolen er mere nødvendig for os, end vi måske troede. Og hvis den ikke allerede fandtes, ville vi nok være nødt til at opfinde den. Skolen er en bygning, men den er også et åbent rum. Og måske skulle de voksne gå lidt mere i skole, så de ikke glemmer, hvad der er vigtigt. Luca Tortolini er en præmieret forfatter og underviser, og dette er hans første bog på dansk. Illustreret af Marco Somà

Vurdering

En utrolig smukt illustreret bog med en hjertevarm og rørende fortælling om det vigtige ved skolen. Stilen er fabulerende og filosofisk - og underholdende. Illustrationerne er helt vidunderlige og er grund nok til at læse bogen, selv om man ikke skal i skole

Andre bøger om samme emne

Andre bøger om ideen skole er fx Hvem fandt egentlig på det med at gå i skole? eller Hvad jeg synes er smukt