Lokaler i Roberthus

Her finder du information og retningslinjer for lån eller leje af foredragssal og mødelokaler i Roberthus i Egtved.

Lokalerne i Roberthus kan lånes/lejes til arrangementer med folkeoplysende formål.

Hvem kan låne lokalerne gratis?

Roberthus er indrettet for at støtte det lokale kulturliv. Alle folkeoplysende foreninger og andre almennyttige foreninger, organisationer, grupper af borgere m.fl. kan låne lokaler i Egtved borger- og kulturhus til foreningsaktiviteter og arrangementer.

Hvem kan leje lokalerne?

Ved offentlige arrangementer, hvor der opkræves entré, kan lokalerne lejes mod betaling til følgende priser (pr. 1/1 2024):

  • Mediesalen: 400 kr. for en halv dag
  • Mediesalen: 800 kr. for en hel dag
  • Roberthus kan også udlejes til andre formål, f.eks. af private virksomheder og enkeltpersoner, til følgende priser:

  • Mediesalen: 400 kr. for en halv dag
  • Mediesalen: 800 kr. for en hel dag
  • Mødelokale: 250 kr. for en halv dag
  • Mødelokale: 500 kr. for en hel dag

Booking

For at booke, kontakt Egtved Bibliotek på tlf. 76 81 34 70 eller via mail egtved@vejlebib.dk

Klik herunder, for at se om lokalerne er ledige.

Generelle betingelser for udlån af lokaler

Lokalerne kan ikke lånes eller lejes ud til private fester eller til arrangementer med salgs-/reklameformål.Huset er røgfrit.

Der må ikke indtages alkohol i de udlånte lokaler i bibliotekets åbningstider.

Efter aftale med biblioteket kan der dog ved særlige arrangementer søges om engangsbevilling til udskænkning af alkohol. Engangsbevillingen søges hos landsbevillingsnævnet.

Se yderligere information vedr. ansøgning og betingelser på politiets hjemmeside.

Lokalerne kan som udgangspunkt benyttes mellem kl. 8.00 og kl. 22.00. Der kan dog træffes særlig aftale om et senere sluttidspunkt, dog ikke senere end kl. 24.00

Lokalerne skal afleveres i samme stand som modtaget. Der vil være erstatningspligt på ødelagte ting. Kontakt Egtved Bibliotek på 76 81 34 70 eller via mail egtved@vejlebib.dk hvis noget er blevet ødelagt eller gået i stykker.

Oplysninger om lokalerne

Mediesalen er 140 m2 med plads til 100 personer

Mødelokale 1 er 38 m2 med plads til 14 personer

Mødelokale 2 er 38 m22 med plads til 14 personer

Mødelokale 3 er 24 m2 med plads til 10 personer

Lokalerne kan lånes mellem kl. 8.00 og kl. 22.00.

Der er ekstra stole i opbevaringsrummet ved indgangen. Brugerne flytter selv borde og stole.

Oprydning

Brugerne sørger selv for oprydning. Stole og borde stilles på plads, vinduer lukkes og lyset slukkes.

Café

Der er tekøkken med mulighed for at lave te og kaffe og der er mikroovn, køleskab og opvaskemaskine. P.t. er der kopper til 50 personer. Service skal stilles i opvaskemaskinen efter brug. Brugerne må gerne selv medbringe mad og drikkevarer.

Toilet

Der er handicaptoilet ved siden af salen. Derudover er der tre toiletter ved mødelokalerne, samt i bibliotekslokalet.

Udstyr

I salen er der klaver og højskolesangbøger, projektor til bærbar computer, lærred på bagvæggen samt whiteboard.
I mødelokale 1 er der flipover og en skærm, hvor du kan tilslutte din pc.
I mødelokale 2 er der en skærm, hvor du kan tilslutte din pc.

Fejl og mangler

Henvendelse til Egtved Bibliotek.

Adgang og alarm

Du låser dig ind i bygningen med sit sundhedskort og kode til biblioteket. Den der booker har ansvar for, at lokalerne benyttes til de aktiviteter, der er aftalt og indenfor de tidsrum, der er aftalt.

Vær opmærksom på, alarmsystemet aktiveres, hvis du bevæger sig udenfor borgertorvet, biblioteket og mødelokalerne. Der er overvågning i bygningen.