Forfattersamtale // Kim Fupz Aakeson om skyld, straf og soning
- Tid
- 19:00 - 21:00
- Pris
-
Standardbillet: 70 kr.Pensionist: 55 kr.Studerende: 34,96 kr.
- Sted
-
Børkop Bibliotek
Ågade 6,
7080 Børkop
Bibliotek
Børkop BibliotekI romanen Skyggen foran mig følger vi en mand, der bliver løsladt efter mange år i fængsel. Han har begået et drab og forsøger nu at finde ud af, hvem han er uden for fængslet, og om der findes en vej videre. Fortællingen bevæger sig mellem tiden før, under og efter fængselsopholdet og kredser bl.a. om skyld, skam, sorg, tro og social arv.
Denne aften møder Kim Fupz Aakeson fængselspræst Tove Madsen til en samtale om romanen og de spørgsmål, den åbner. Hvad vil det sige at sone? Hvad gør skyld ved et menneske? Og hvordan ser muligheden for tilgivelse og en ny begyndelse ud, når man har gjort noget, som ikke kan gøres ugjort?
Undervejs taler vi også med Kim Fupz Aakeson om arbejdet med romanen, hans research og hans interesse for mennesker, der befinder sig i moralske gråzoner.