Plakaten for Små Synger Sammen dag 2026
Musik & film

Små Synger Sammen // Krible krable dyr

Tid
10:30 - 11:00
Sted
Børnebiblioteket i Bryggen
Søndertorv 2, 1. 232,
7100 Vejle
Kalder alle sangglade børn og voksne! I anledning af den nationale 'Små Synger Sammen Dag' inviterer vi til fællessang for alle børn og deres voksne. Sammen med vores egen musikalske trio - gartneren Poul, boglarven Laura og bien Bella - synger vi en masse skønne fællessange om krible krable dyr.

Måske har dit barn allerede sunget om mariehønen, larven, fluen, billen, myggen, bænkebidderen og bien i børnehaven eller på biblioteket i forbindelse med 'Små synger Sammen Dag' – men nu får hele familien mulighed for at synge med!

 

Hvad er Små Synger Sammen?

Hvert år, den anden torsdag i september, holder Sangens Hus en national sangdag, hvor dagtilbud, biblioteker og andre inviteres til at synge sammen om et særligt tema. I år er temaet krible krable dyr.

Vejle Bibliotekerne og Vejle Musik- og Kulturskole har igen i år valgt at holde et ekstra arrangement om søndagen, så forældre og bedsteforældre også kan være med.

Kom og vær med til at mærke glæden og fællesskabet ved at synge sammen!

For børn fra 0-6 år og deres familier.

Gratis entré - bare kig forbi!