""
For børn

Fernisering // Spotlight plakatkonkurrence

Tid
11:00 - 12:00
Sted
Børnebiblioteket i Bryggen
Søndertorv 2
7100 Vejle
Bryggen, Plateauet på 1. sal
Børn fra hele kommunen har været i fuld gang med farver, fantasi og kreativitet og har skabt en masse flotte børnetegninger til årets Spotlight plakatkonkurrence. Vi inviterer derfor til fernisering, hvor alle de fantastiske tegninger bliver udstillet og vist frem.

Tegningerne er lavet ud fra årets Spotlight-tema, som er ’Minder’. Alle børn, forældre, bedsteforældre, lærere og andre interesserede er hjerteligt velkomne til at komme og opleve udstillingen og fejre børnenes kreative arbejde.

Programmet byder på en velkomsttale, kage til alle – og kreative aktiviteter for børn. Kom og vær med!

Gratis entré - bare kig forbi!

Plakaterne udstilles i Bryggen på Plateauet på 1. sal fra den 14. marts til 20. april i Bryggens åbningstid.

 

Om Spotlight

Spotlight Festival er en børnefestival, der afholdes hvert år i starten af maj og besøger byerne Give, Egtved, Jelling, Børkop og Vejle. 

Festivalen inviterer alle dagtilbud og skoler (0.–6. klasse) til en formiddag fyldt med oplevelser, kreativitet og fællesskab.