Baggardsfestival

Baggårdsfestival i Den Lave Højskole

Tid
16:45 - 20:00
Pris
-: Gratis
Sted
Ungekulturhuset Værket
Ved Vandværket 1,
7100 Vejle
Velkommen til Baggårdsfestival i Den Lave Højskole. En lækker sommeraften med skønne koncerter for øregangene, funzone, fællessang, snacks, krea, nada, afslapning, fællesspisning og masser af HYGGE - lige der i baggården ved Ungekulturhuset Værket.

B I L L E T T E R
Gratis billetter bookes via: BILLETTO.DK
_________________________________________________________

A L D E R S G R Æ N S E
Du skal være mellem 15-35 år.
(mentor/støtteperson er også velkommen)
_________________________________________________________

P R O G R A M

16.45 - Pladsen åbner

17.00 - Velkomst og fællessang

17.15 - Koncert på scenen med *VIGEPLIGT

18.00 - Koncert på scenen med *FLOKK

18.30 - Fællesspisning, Krea, Nada og Funzone

19.00 - Koncert på scenen med *LYKKE

19.45 - God-sommer-kage

20.00 - Tak for i aften

_________________________________________________________

O M K U N S T N E R N E

*LYKKE
Lykke er et dansk projekt indenfor genren nordisk indie-Folk, hvor hun på elegant vis fanger de fire årstiders essens gennem livsændrende begivenheder. I sine sange tager hun lytterne med på en følelsesladet rejse, som når hun på en lys sommerdag for første gang oplevede svigt og bedrag fra sine nærmeste, som illustreret i sangen “Utro”.

Hendes musik er en hyldest til det danske sprog og formår på fornem vis at kombinere smukke melodier med finurlige og krukkede linjer. Lykke gemmer intet bag facader – hun siger tingene, som de er, med en ærlig og rå tone.

*VIGEPLIGT
Amalie Mortensen er en lokal upcoming artist med poesi strømmende i hendes årer. På scenen bringer hun dybtfølte tekster der udtrykker sårbarhed i sin reneste form, hvor alle ord omfavnes i bløde toner. Amalie nægter at være tavs og hendes sange ræsonnerer i publikum som en rungende hvisken om alt det der foregår indeni os hver især. Glæd dig til at lytte, mærke og opleve Amalie, når hun deler livsvidner akkompagneret af Kristian Kielland under fælles-aliasset VIGEPLIGT.

*FLOKK

I et nordisk lydunivers, hvor det organiske og til tider elektroniske får lov at smelte sammen, bevæger den danske folk-duo Flokk sig i spændingsfeltet mellem det intime og det storslåede. Sangene stræber efter at indfange de øjeblikke, der ellers ville forsvinde, så de kan leve videre i musikken. For Flokk er musik noget, der samler og skaber forbindelser mellem mennesker. LIVE er ambitionen netop at skabe denne forbindelse - et sted hvor folk bliver en flok.

Flokk består af Jonas Dammeyer og Anders Amundsen – to musikere med dybe rødder i det akustiske udtryk. Musikalsk favner inspirationen bredt, men fælles for dem begge har der altid været en fascination for folk-musikken og det rum, der opstår, når fortællinger formidles i et organisk lydunivers. De arbejder ud fra ambitionen om at skabe sange, der føles levende, håndholdte og nærværende.

Flokk har udgivet 3 singler, senest “Kender Dem Ikke”, en sang om ikke altid at kende svarene på forhånd, men turde møde det ukendte med nysgerrighed.
_________________________________________________________

B E D S T E H I L S N E R
Fra arrangører og supportere:
Bygningen Vejle, Ungkalender Vejle, Vejle Kommune, Vejle Bibliotekerne, Ole Kirk's Fond, Edith og Gotfred Kirk Christiansens Fond, Vejle Provsti og Ungdomspræsteriet Vejle