Bog-Bents Blandede Bolsjer logo

Jeg skulle slet ikke have læst bøger!

23.10.20
Bog-Bents Blandede Bolsjer (nr. 1)


Jeg er født i 1941 på en gård med markerne skrånende lige ned i Odense fjord, et vidunderligt sted, som jeg ”ser” hver eneste dag på min indre ”tv-skærm”. Jeg har to yngre brødre, Poul, født 1943 og Jørgen, født 1947. En 3 år ældre bror døde i 1944 som 6-årig på grund af en hjertefejl (blåt barn). 

Jeg har lige fra det øjeblik, hvor jeg lærte at læse hos fru Erna Nygaard i forskolen i landsbyen Midskov på Hindsholm (lidt nord for Kerteminde) været bidt af at læse. Også somme tider i en sådan grad, at det med garanti har irriteret – og bekymret – mine omgivelser. Måske irriterer og bekymrer det stadigvæk mine omgivelser??

”Har du ikke noget mere fornuftigt at tage dig til?” spurgte min nu salige mor mangen en gang i min barndom i det nordøstfynske, når jeg helt tabt for omverdenen svømmede væk i bøgernes drømmeverdener. Nu siger en mor faktisk det stik modsatte!

Min foretrukne læsning var sømandsromaner. To klassekammerater, hvis fædre begge var lodser ved Odense Fjord og havde sejlet verdenshavene tynde, gav masser af næring til min stærke interesse for det forjættende sømandsliv. ”Jørn Havbo-bøgerne”, ”Klit-Per-bøgerne” og især bøger af Cai Schaffalitzky de Muckadell (1877-1972) baron, redaktør og kaptajn.

Indtil for ganske nylig har jeg såmænd haft ”en meter” Cai Schaffalitzky de Muckadell-bøger stående i et skab. Hans bøger bragte mig til fjerne landes eksotiske kulturer, tilbage i historien, ud på de vilde vover, og det var en dårlig juleaften, hvis jeg ikke kunne pakke mindst én Cai Schaffalitzky de Muckadell-bog ud.

Hele tiden stimulerede bøgerne mine – alt for romantiske – forestillinger om sømandslivet, og jeg græd som pisket, da jeg 12 år gammel skulle have briller pga. af nærsynethed. Det betød dengang, at man på forhånd godt kunne vinke farvel til ”en strålende sømandskarriere”.

Jeg var også 12 år, da jeg kom hjem med en besked fra lærerne på Mesinge Centralskole om, at det ville være en god idé, at jeg søgte ind på Kerteminde Borger- og Realskole. Den hilsen overbragte jeg til min mor, der blot på sit syngende fynske sagde: ”Det vil far ikke synes om!” Og så kom beskeden ikke videre, det var jo flinkeskoletider (også for drenge!), og da jeg var 14 og konfirmeret, startede jeg som tjenestekarl på gården og var faktisk landmand – med højskoleophold og værnepligt som afbrydelser – frem til 1963, men så var det også slut.

I januar 1963 startede jeg i ”plovpræp” på Jelling Statsseminarium, hvor fhv. bondepiger og bondedrenge m.fl. blev testet, så man kunne vurdere, om de kunne få lov til at komme i præparandklassen, forberedelsesklassen til selve læreruddannelsen. Jeg kom ind og bestod også i 1964 optagelsesprøven til seminarieuddannelsen og blev lærer i 1968, ansat på Kirkebakkeskolen i Bredballe, blev uddannet skolebibliotekar og har siden læst i tusindvis af børnebøger. Jeg anmelder stadig børnelitteratur, nu på www.folkeskolen.dk.

På seminariet mødte jeg Karen-Lisbeth fra Randers, der nu er keramiker, og vi blev kærester i 1965, gift i 1967 og har to sønner, Jesper (50), der arbejder i filmbranchen og på en skole på Frederiksberg, og Morten (48), uddannet cand.comm. og arbejder på The Animation Workshop i Viborg. Han bor i Aalborg sammen med Rikke og vores to børnebørn, Astrid på 10 og Aske på 7.

Bent Rasmussen data