Det, du ikke vil vide : dokumentarroman af Birgithe Kosović (2020)

Birgithe Kosovic: Det du ikke vil vide

Birgithe Kosovics nye roman ”Det du ikke vil vide” omtales på omslaget som en ”dokumentarroman”, hvad den også er. Sine steder omtales den også som en ”fortælling om vrede”, hvad den også er. Men den er meget mere end dette.


- fra Flemming Mengs bogreol, afsnit 11


Birgithe Kosovic skriver medrivende om at være vokset op i skellet mellem en jugoslavisk kultur, nedarvet fra faderen og en dansk kultur, nedarvet fra moderen. Og det er fra disse to positioner, hun forsøger at forstå sin far – og forstå sin fars vrede. Han har nemlig, forstår vi, kappet forbindelserne helt til hende, dér hvor romanen begynder.

Romanen forløber ikke kronologisk. Vi følger forskellige spor ind i den slægtshistore, som Kosovic formidler mesterligt med en sproglig rigdom, som er sjælden – og vel også nærmest enestående i samtiden. Historien begynder faktisk helt enkelt: Ung jugoslav (serbisk) mand forlader hjemstavnen for at drage til USA, men først skal han besøge en ven i København. Og her bliver han så hængende. Ikke mindst fordi han møder Annette og bliver forelsket i hende. Senere bliver de gift og får to børn: Birgithe og Mark.

En anden ting – udover dokumentar og vrede – som jeg synes præger hele historien er: empati. Empati og et ønske om at forstå.

Man forstår, at Birgithes mor og bror ikke har været begejstret for den roman, hun skriver på. Hvad vil den gøre ved faderens ry og rygte? I virkeligheden skildrer hun kærligt sin fars charmerende sider, for dem har han. Men også de problemer, som han kaster familien ud i gennem sine fantasiprojekter og sin ludomani – med sit voldsomme temperament som en underliggende faktor. Men selv når det sker, synes Birgithe Kosovic først og fremmest optaget af at forstå.

Birgithe Kosovic beskriver mesterligt, hvordan hendes familie er udspændt mellem to poler: Den jugoslaviske, hvor der i landets historie er blodige begivenheder med sammenstød mellem resterne af det Habsburgske dobbeltmonarkis indbyggere i landet, striden mellem serbere og især kroatere, kampen mod de tyske og italienske besættelsesmagter og en form for ”tilbage til start”, da Jugoslavien kollapser i kølvandet på murens fald. Det er ikke for sarte nerver! Pludselig er gamle naboer fjender, der skal forvises – eller elimineres (læs: slås ihjel), man overtager deres huse og ejendele, når de er væk. Den anden pol er den danske, som man nok ville forvente var mere fredelig.

Men Birgithes familie gemmer også på et medlem, der under besættelsen danner par med en tysker, der er udstationeret i Polen. De bor bl.a. i et fuldt møbleret hus, som tidligere har været ejet af en jødisk familie. Da hun i krigens sidste dage kommer ”hjem” til Danmark, må hun friste tilværelsen som tysk krigsflygtning i en lejr. Alt er altså heller ikke snorlige i den danske gren. Og som et underliggende tema, får Birgithe Kosovic bl.a. sat fokus på den integration, som er vort vilkår i dagens Danmark – og – med sin egen slægt som eksempel - de udfordringer, der er i den forbindelse.

Et par sidehistorier – om angrebet på Charlie Hebdo i 2015 – og angrebet på Krudttønden og Synagogen i Krystalgade samme år løber i romanens understrøm. Nærmest ved et tilfælde er Kosovic ikke selv til stede i Krudttønden, men hun føler begivenhederne på egen krop. Med baggrund i spændingerne i sin egen familiehistorie, skismaet med faderen og terrorhandlingerne i København, stiller hun det nok så væsentlige spørgsmål om, hvad vi vil have: Fred eller frihed! – Begge dele på én gang er måske for meget forlangt.

En aktuel, særdeles velskrevet og meget læsværdig roman, som man bliver klogere af.

/ Flemming Hundevad Meng, 2021

 

Materialer