Filmstriben
Med bibliotekets filmtjeneste Filmstriben finder du masser af god underholdning til hele familien af både det nye og det gamle. Du finder omkring 2500-3000 film i Filmstriben.
Du kan se spillefilm, kortfilm, dokumentar, animation og TV-serier, og du kan finde titlerne i en søgning eller benytte inddelingen i genrer. Temaerne, som bliver præsenteret på forsiden, giver både information, viden og spændende input til en god filmaften.
PC/Mac-brugere kan benytte Filmstribens hjemmeside, mens der er en app til Android og iOS.
BEMÆRK: Filmstriben streamer indholdet og kræver derfor konstant adgang til internettet. Filmstriben virker kun i Danmark.
Sådan kommer du i gang
For at kunne bruge Filmstribens hjemmeside eller app skal du være oprettet som bruger på biblioteket i din bopælskommune.
Hvis du f.eks. er bosiddende i Vejle Kommune, skal du være oprettet som bruger på Vejle Bibliotekerne. Du bruger de samme loginoplysninger på Filmstriben, som du bruger til at logge på vejlebib.dk, eller når du låner bøger på biblioteket.
Adgang hjemmefra
- Gå til Filmstriben.dk eller åbn appen Filmstriben på din mobil/tablet
- Log ind ved at vælge Vejle som dit lokale bibliotek
- Indtast dit lånenummer og pinkode til Vejle Bibliotekerne
- Du har nu som bruger 30 point til rådighed om måneden
- Find en film du gerne vil låne
- Klik på ”Se nu” for at låne filmen
- Hver film du låner, har du til rådighed i 48 timer
Adgang kun fra biblioteket
Nogle film har du kun adgang til, når du befinder dig fysisk på biblioteket og er på bibliotekets netværk. Hvis du gerne vil se disse film, skal du:
- Logge på bibliotekets wifi ”Bibspot” (eller bruge en af bibliotekets pc'er)
- Gå til Filmstriben via dette link:
https://biblioteket.filmstriben.dk/ - Du er automatisk logget ind og kan nu se film fra Det Danske Filminstitut
- Der er ingen begrænsninger på, hvor mange film du kan se, når du befinder dig på biblioteket
OBS! Biblioteksadgangen kan p.t. ikke benyttes på bibliotekerne i Spinderiet, Bryggen og på Nørremarken.
Filmstribens pointsystem
Hver måned bliver du som bruger tildelt et antal point, som du kan bruge til at låne film med.
Som borger i Vejle Kommune har du 30 point til rådighed hver måned.
Filmene er inddelt i 4 pointkategorier:
- Film og udvalgte dokumentarfilm med almindelig spillefilmslængde : 4 point
- Dokumentarfilm over 30 minutter: 3 point
- Kort-, dokumentar- og animationsfilm op til 30 minutter: 2 point
- Kort-, dokumentar- og animationsfilm op til 15 minutter: 1 point
Understøttede enheder
Du kan streame på computeren via browser (pc og mac) og på din tablet og din smartphone via app eller browser.
Med et HDMI-kabel kan du koble computeren til dit TV og få filmen vist på det større skærmareal.
Hvis du bruger app får du billede og lyd over på dit TV med enten Chromecast eller Apple-TV.
Har du tekniske problemer, du ikke kan løse?