Med filmklip

Der er tidl. skrevet lidt om Bertelsen, bl.a. Niels Th. Mortensen: Det lange ekko, 1971 - men slet ikke noget, der kan måle sig med denne flotte bog. Bogen er en vennebog, det mærker man, og ikke en kunsthistorikers gennemgang af værker, udtryk, penselføring. Det har været væsentligt for Møllehave at skildre et menneske, han holder af, en kunstner, han beundrer. Og han har valgt en ganske overraskende indfaldsvinkel, idet han har fået en grafolog, der ikke kendte Bertelsen i forvejen, til at analysere hans skrift. Og det fungerer på sæt og vis udmærket: han får stikord, indgange, kapiteloverskrifter ud af det - og kommer godt rundt om kunstnerpersonligheden. Møllehave kender dog også til kunst, og hans gennemgang af udviklingslinierne i Bertelsens udtryk og motiver virker velkonsolideret: der er rigtig gode billedlæsninger, der er gode bud på bevægelsen fra det anekdotiske til et næsten absolut maleri - fortæller om de tunge landskaber og de sære mennesker med øjnene højt oppe ipanden. Der er et rigt og velreproduceret billedmateriale, og det er rart at en kunstner, der er kendt uden at være mediestjerne, kan blive markeret (fylder 70 i år) med en publikation så fin som denne