Ketil Bjørnstad har skrevet en lang række fremragende romaner, sidst Tesman, 2004. Bjørnstad, som selv er uddannet pianist, har skrevet en udviklingsroman om Aksel og hans kamp med musikken, om ambitionen om at vinde den prestigefyldte klaverkonkurrence, om moderbindingen, om den forvirrede familie og om den svære kærlighed. Det er moderens ambitioner der driver Aksel frem, det er glæden ved musikken der får ham til at holde ud. Moderen drukner, familien går i opløsning, søsteren lever sit eget liv, faderen forsumper, men Aksel kæmper videre, og undervejs udvikler han sig til et mere helt menneske, så da han på grund af søsterens utidige tilråb under den afgørende finale mister førstepladsen, kan han måske begynde at skimte et liv uden for musikken. Et smukt portræt af den stille Aksel, som alligevel rummer en hårdhed under overfladen, en god skildring af dette musikmiljø han færdes i, mens tresserne og halvfjerdserne glider forbi i Oslo og omegn, for naturen spiller også en stor rolle, og det gør kærligheden også, den fatale kærlighed, som han finder, men også mister, men alligevel er der håb for Aksel, som da romanen ender er på rette spor, frem mod et helt liv