Ulrik Gräs har tidligere udgivet en novellesamling og en roman, der gjorde indtryk med deres stærke og autentiske billeder fra søen. Hans nye roman er slået ganske anderledes stort op. Udgangspunktet er en dansk provinsby, som hjemsøges af en række mystiske påsatte ildebrande, der får en vis symbolsk betydning for flere af personerne i andre situationer på andre steder. Skildringer fra provinsbyen veksler med skildringer fra andre egne på kloden. Det er altid et godt tegn, at en bog bærer præg af oplevelse, og det gør Fatimas haand. Ulrik Gräs kan skrive, og han har en utrolig masse stof, som skal ud. Men den syntese, bogen postulerer, virker ikke altid helt overbevisende, også fordi den psykologiske motivering for personernes handlinger hyppigt savnes

Til minde om en frøken på Biblioteket: Eleonora Sørensen var børnebibliotekar og leder af børnebiblioteket i Vejle i 50erne. Hos hende begyndte det alt sammen for mig. Og det er ikke tilfældigt at hun...