Boulevardparken omtales på omslaget som en miljøroman, det man tidligere kaldte en social roman. Den består af seks noveller, af hvilke de fem første med skildringer af forskellige personer fra et arbjderkvarter leder frem til den lange titelnovelle om sømanden der vender hjem for at slå igennem ved forskellige mere eller mindre fidusagtige beskæftigelser. Det er et stof og et miljø, som Gräs kender, der er mange mindelser fra hans tidligere bøger, men denne virker mere nærværende med sine sikkert tegnede portrætter fra lejekasernen, hvor de få heldige kan drive det til at blive socialdemokratiske pampere, mens resten kun får krummerne der bliver tilovers. Mens Fatimas hånd var alt for proppet med uforløst symbolik, virker Boulevardparken helt anderledes overbevisende ved sin enkelhed og rene socialt indignerede tone

Til minde om en frøken på Biblioteket: Eleonora Sørensen var børnebibliotekar og leder af børnebiblioteket i Vejle i 50erne. Hos hende begyndte det alt sammen for mig. Og det er ikke tilfældigt at hun...