Bogen er meget dialogbaseret. Som læser er det svært at holde interessen fanget. Den er velskrevet rent sprogligt, men handlingen er ofte noget kedelig, fx er der lange passager, hvor jeget er skorstensfejer og taler med sin kollega. I begyndelsen af bogen tænker man at slædehundedrabene vil give bogen en vis spændingskurve, men det er ikke tilfældet. Bogen beskriver meget levende, hvordan mange danskere er gået i stå og er blevet helt eller delvis forsumpede, når de flytter til Grønland. Isolationen og mørket fanger forfatteren rigtig godt

Portræt af forfatteren, der rusker i den generelle danske forståelse af vores tilstedeværelse i Grønland og lader den arktiske kulde bide lidt grundigt