"Grimes' klimakonceptalbum 'Miss Anthropocene' ... Grimes tager os ud i rummet, ødelægger jorden for vores øjne og lader os lande trygt igen. En blanding af æteriske soundscapes og dansevenlige popproduktioner skaber en oplevelse, der er både nådesløs og decideret sjov"

"Den canadiske laptop-drømmer Grimes har lavet en sorthumoristisk og sørgmodig svanesang for Jorden på sit nye album. Hun interesserer sig ikke for løftede pegefingre, men vil meget hellere synge selvdestruktionens sygelige sange så inderligt som muligt ... Der er noget subversivt ved at høre hendes tydelige kunstneriske nydelse i det sortladne univers. Hun formulerer menneskets hang til at ødelægge som en form for pervers ekstase ... Miss Anthropocene er således sjovest, når hun lader dårskaben brede sig til sangskrivningen. Og albummet er smukkest, når hun giver stemme til jordens lidelser"

"Nu er Grimes aktuel med den længe ventede opfølger 'Miss Anthropocene' - et konceptalbum om klimaforandringer ... Dette er sangskriverens hidtil mest sammenhængende album, selv om virkemidlerne stikker i vidt forskellige retninger ... Der er behagelig popmusik i rigelige mængder, men også en vildskab"

"Grimes' nye, femte album, 'Miss Anthropocene' ... Som (...) på mange måder er en gejser af energi, der byder på flere gode ideer, end mange popstjerner får i løbet af et helt liv ... Grimes er en krystalklart falsetsyngende alf fanget oppe i hovedet på en respektindgydende musikalsk mastermind, der skriver, spiller og producerer al sin musik selv ... 'Miss Anthropocene' er bedst, når det glemmer sin egen, nogle gange lidt akavede klimadagsorden og i stedet bare er et blæret popalbum skabt af en vaskeægte pop-auteur"

"Grimes har været musikalsk aktiv, siden hun var teenager, og siden da udsendt fem fuldlængde-album ... Det ny album er både mere aggressivt og mere kantet, det synthpoppede er stort set lagt på hylden til fordel for et udtryk, der i udstrakt grad trækker på 90er-electronica og sine steder sågar også nu-metal, men stadig er umiskendeligt hendes. Det er en filtret og ofte næsten uigennemtrængelig form, der ikke lefler for nogen, men sine steder er umådeligt givtig, selvom de fængende melodier på forgængeren glimrer ved deres fravær ... Dét sagt er hun stadig en unik kunstner, man nødig ville være foruden, og Miss Anthropocene er en både modig og lødig udgivelse"

"blandingen af alt fra electro- til synth-, art-, og dream-pop har den 31-årige sangerinde mestret til den store guldmedalje. Miss Anthropocene er med sin drømmeverden og mærkværdige karakteropbygning noget af det mest intelligente musik, der længe er blevet udgivet. Intelligent uden at blive prætentiøs. Hvor de mange computerskabte melodier og den lyse vokal appellerer til mainstream popelskere uden nogensinde at høre til i netop den boldgade"