Hjerteskærende troværdig dokumentar om mennesker på flugt. Filmen forfalder aldrig til sentimentalitet, og man kan ikke undgå at imponeres over familiens optimisme, som fx da Fazili spørger den ældste af pigerne, da hun er ved at opgive i lejren, hvad hun vil være, når hun bliver stor. Børnene klarer næsten rejserne bedre end opholdene i lejrene, og de glæder sig over ganske små ting: at se havet for første gang og at høre en fugl synge