Sproget laver ikke mange poetiske højdespring i Anna Krarup Jensens debut, men holder fokus på sine fortællinger. Når den så alligevel er sprogligt virkningsfuld skyldes det formen, som i en god portion af samlingens digte bygger en stemning op, som punkteres i den afsluttende strofe. På den måde holder samlingen et spændingsmoment, som veksler mellem de melankolske og det optimistiske. Der hvor forfatteren gør det bedst er i hverdagsdigtene, fx om at være en enlig mor, der en morgen ikke kan finde sin "superheltekappe". Her skriver hun ind i en tendens, som har et publikum