"Conor Oberst and company have not lost their taste for grandiosity on their first album in nearly a decade, setting familiar woes against a dazzling collage of sounds"

"Efter ni års pause udsender trioen Bright Eyes et fornemt nyt album ... Ikke alle pladens i alt 14 sange befinder sig på helt samme niveau, men ikke desto mindre er der ikke skyggen af kiksere at finde, og som helhed er Down in the Weeds, Where the World Once Was en sjælden og udsøgt nydelse at lægge hørelse til og helt klart en af årets hidtil bedste udgivelser i min lille sorte bog"

"Kernen er stadig emo-folk og solid sangskrivning ... Trods teksterne med stærke billeder og små dramaer lyder hele albummet, som om det er sunget fra bunden af Marianergraven. På den måde skal man være i humør til Bright Eyes' tungsind. Eller også kommer man det ret hurtigt ... Det burde tale direkte ind i en håbløs tid som nu, men det føles som et utidssvarende opkald fra 00'erne til gamle fans. En slags gentagelse fra indierockens storhedstid, der i al sin klynkende storhed kan være lidt svær at tage dybt alvorligt"

"Den amerikanske singer/ songwriter Conor Oberst har - med varierende held - udgivet utallige plader i vidt forskellige konstellationer, men det er og bliver under kunstnernavnet Bright Eyes, som han her anvender for første gang i ni år, at han for alvor kommer til sin ret. Kun her lader den følsomme sanger sine dæmoner få frit løb"

"Næsten 10 år er gået siden Bright Eyes' forrige album. I mellemtiden har Bright Eyes' Conor Oberst spillet i solopropjekter og dannet folkrock-duoen Better Oblivion Community Center ... Obersts verden har altid været ramt af tungsind og fyldt med skæve refleksioner. Her synges om rygende pistoler, tab og traumer, og et begravelsesorkester med sækkepiber svinger forbi på 'Persona Non Grata'. Settingen er melankolsk, naturligvis (...) Det er rigtig godt!"

"Bright Eyes er pseudonym for den amerikanske sanger Conor Oberst, der har udgivet sin på ingen måder blåøjede indierock under dét navn siden slutningen af 1990'erne. Efter gennembruddet i 2002 (...) har Bright Eyes dog fungeret som en trio med Nate Walcott på tangenter og trompet og Mike Mogis på så godt som hvilket som helst instrument, der måtte blive brug for ... Sangene på Down in the Weeds, Where the World Once Was er på indholdssiden misantropiske - perfide i deres beskrivelser af det Amerika, Oberst ser omkring sig"

"'Down in the Weeds, Where the World Once Was' er en fornem samling sange. Albummet fremprovokerer ganske vist ikke nær så heftige følelser som gruppens allerstærkeste udgivelser, men alligevel er det rigt på glimrende sangskrivning og imponerende, fyldig instrumentation ... Det, der dog især gør 'Down in the Weeds' til en værdig tilføjelse til Bright Eyes-kataloget, er Obersts fremragende melodier. Sangene er helt ned til deres skelet velkonstruerede, og de melodiske strukturer er både gribende og mindeværdige. Det gør, at sangene føles dynamiske, og at de instrumentale udviklinger føles oplagte"