"'Warm Chris' er endnu et originalt, smukt designet og gådefuldt popalbum fra newzealandske Aldous Hardings hånd ... Som tilfældet var det med Aldous Hardings foregående album, 'Designer', er jeg fortryllet uden decideret at blive henrevet. Måske fordi musikken (...) insisterer på en slags armslængdeprincip? Til gengæld udtrykker de minimalistiske sange på 'Warm Chris' en helt usædvanlig fintunet æstetisk sans, som bliver ved med at afsløre nye nuancer ... Musikken er ofte helt enkel, men sammenholdt med teksterne og fraseringerne bliver det en ganske anden sag"

"'Warm Chris' er Aldous Hardings mest upolerede og ambitiøse album til dato, men den rå produktion underminerer til tider charmen ved hendes elegante indiefolk ... det er træls, at albummet er så forhippet på et ret ensidigt lydbillede. Det får Hardings ellers eminente sangskrivning til at flyde ud i ét ... Da Aldous Harding slog igennem med 'Designer' 2019, lød det som en invitation. Universet var kryptisk, men ikke forceret (...) Intet blev trukket ned over hovedet på os (...) Stemningen er en anden på 'Warm Chris'. Lyden er, trods titlen, koldere, og det simple akkompagnement kommer hurtigt til at virke stædigt. Legesygen er erstattet af noget, der virker mere påtvunget - og det bliver trættende i længden"

"Aldous Hardings nye album, Warm Chris, kræver mildt sagt tålmodighed ... kan bedst sammenfattes med genrebetegnelsen oblique; kantet, psykedelisk, eksperimentelt og asymmetrisk folk. Således fortsætter de i alt 40 minutter ubesværet, som besad Harding sit eget sprog ... Harding har med Warm Chris skabt et finurligt rum, bestående af en klangfuld og sine steder Joni Mitchell-klingende stemme, naivistisk klaverspil og veldoseret blæseinstrumentering, alt imens hun har skruet op for alt det, hun er. Gudskelov for det"