Lektørudtalelse

Forfatter: Anne Grete Jacobsen

Anvendelse/målgruppe/niveau

Krimien En muggen affære foregår i Toscana i Norditalien i 1895, og den henvender sig til krimilæsere, som kan lide de gammeldags lidt hyggelige krimier uden alt for megen vold. Også til læsere, som holder af at feriere i Norditalien med god mad, og læsere som er interesserede i Italiens historie

Beskrivelse

Marco Malvaldi er italiener, han er uddannet kemiker og ifølge flappen er han blevet en af Italiens mest læste yngre forfattere. Dette er hans første bog på dansk, men ifølge forlaget er der flere oversættelser på vej. Vi er i Toscana i 1895, Italien er et forholdvis nyt land, og den unge nations første store kogebogsforfatter, Pellegrino Artusi er inviteret ud på et stort gods for at nyde et par dage i fred og ro, men også for at nyde god mad sammen med en anden gæst. Den første morgen bliver han vækket ved et skrig, en person er fundet død, alt tyder på selvmord, men Artusi og kommissæren lader sig ikke narre, og sammen finder de frem til morderen og motiverne. Marco Malvaldi skriver humoristisk og hans stil er at komme med kommentarer og at være meget indforstået med læseren

Sammenligning

Hovedpersonen, Artusi, læser en ny engelsk bog, som handler om Sherlock Holmes, og jeg synes det er nærliggende at sammenligne med Conan Doyles romaner. Desuden kan han minde lidt om Agatha Christies Hercule Poirot, Artusi har også en meget specielt overskæg

Samlet konklusion

Bogen er hurtig læst, og hvis man kan lide den tilstræbte gammeldags stil og den indforståede humor, vil man være godt underholdt