Lektørudtalelse

Forfatter: Frederik Nielsen

Kort om bogen

Julen i raw food - få glæde af julens smagsunivers med rå mad og godter. For begyndere og øvede i raw food og dem som gerne vil bytte noget af den traditionelle fede julemenu ud med et sundere alternativ

Beskrivelse

Forfatterne, henholdsvis kok og sundhedsvejleder, har skrevet flere bøger om raw food - mad der tilberedes under 42 grader. Forslag til alle julemånedens måltider samt godter, kager og drikkevarer. Opskrifterne er varierede og kan erstatte de fleste julemenuer men opfordrer også til at blive brugt som sundt supplement. Bogen gennemgår julens krydderier og deres ernæringsmæssige kvaliteter og har afsnit om specielle ingredienser samt råvarefakta og tips på hvert opslag. Bogen har litteraturliste og linksamling til yderligere fordybelse

Vurdering

Bogen er flot illustreret med indbydende fotos og giver god baggrundsviden om raw food med de mange faktacirkler og ernæringsoplysninger, der ledsager opskrifterne. En del af råvarerne skal hentes i fx helsekostbutikken frem for supermarkedet

Andre bøger om samme emne

Der er ikke lignende titler hvor emnet er julemaden men der er flere bøger om rå mad. 42°raw dækker alle måltider, ligesom Glød & glæde med raw food gør, mens Nyd dig sund har fokus på rå desserter og snacks