Lektørudtalelse

Forfatter: Kent Skov

Kort om bogen

Novellesamling fra den rutinerede forfatter med den skarpe pen og noget på hjerte. Beske realistiske fortællinger om drenge og mænd, om hårde skæbner, mobning og de konsekvenser, traumer og uventede livsskift. For interesserede i god dansk novellekunst

Beskrivelse

Ti nye noveller om kuldslåede drenge- og mandeskæbner. Novellerne spænder over traumatiske barndomsoplevelser med mobning som i "Buksevand" og "Ind over til en nikker", der begge handler om skolegårdens tyranni, over et machoagtigt småkriminelt dragende familiemiljø i "På lånt tid" til den suspense-agtige korruptionshistorie "Skyggen i natten". I "Luder for en dag" giver Ulrik Gräs et helt andet grænsesøgende mandligt portræt om manden, der ønsker at opleve sin kone i Amsterdams Red Light Districts udstillingsvinduer. En fantasi, der bliver mere virkelig end manden havde ønsket sig. UG fortæller også om mere stille livsskift i "Musik for en tvivler". UG har skrevet romaner og noveller siden 1960'erne og har fastholdt en (social)realistisk stil

Vurdering

Styrken ved UG er en ubesværet, effektiv og realistisk usentimental prosa, der både er skarp som en kniv og alligevel byder på variation, personindsigt og sans for detaljen. Alt sammen noget, der fastholder og bevæger læseren

Andre bøger om samme emne

I traditionen fra solide forfatter som Anders Bodelsen, Rifbjerg, Jan Sonnergaard og Peter Adolfsen