Lektørudtalelse

Forfatter: Henrik Munch Jørgensen

Kort om bogen

Myrer er ikke bare små, irriterende insekter. De er også meget spændende og fascinerende dyr, som på forskellig vis har tilpasset sig livet rundt omkring på jorden og kan forsvare sig mod store dyrs angreb. Spændende facts om myrer i letlæste bog. For 8 til 10 år

Beskrivelse

Bogen er en del af den velkendte serie "Små fakta". Over 32 sider fortælles der forskellige fakta om myrer generelt og om forskellige myre-arter. Teksten har lix 17 og suppleres af en masse farvefotos og tegnede illustrationer, som forklarer og understøtter teksten. På forlagets hjemmeside kan der hentes opgaver til bogen til brug ved faglige læsekurser

Vurdering

Det er en spændende bog om myrer med mange interessante fakta. Man bliver virkelig imponeret over, hvor fantastisk et insekt myrer egentlig er, når man læser bogen

Andre bøger om samme emne

Der findes meget få letlæste fagbøger om myrer af nyere dato. Vil man læse mere, kan man læse videre i Myre i serien "Første fakta" eller i fagbilledbogen Hvordan er det at være - en myre?