Lektørudtalelse

Forfatter: Inge Lykke

Kort om bogen

Surikater lever på tørre steder i det sydlige Afrika. Surikater blev særligt populære i 1994 da filmen "Løvernes Konge" kom frem. En af hovedrollerne i filmen er Timon, som er en surikat. Til børn fra 8-10 år

Beskrivelse

Surikater lever sammen i større flokke. De bor i jorden i flere huler, som er forbundet med gange. Hver dag forlader de deres huler for at finde mad. Det kan være firben, snegle, æg, skorpioner eller planter. Mens de andre leder efter mad, holder en enkelt surikat udkig efter farer. Den bruger en lyd, hvis den ser et farligt dyr på jorden, og en anden lyd, hvis faren kommer fra oven. Bogen er udgivet i serien "Små fakta". Lix 23,1. Teksten er sat med stor skrift i små afsnit. Illustrationerne er en blanding af store og små farvefotos og tegninger. Illustrationerne optager mest plads på siderne

Vurdering

En helt traditionel dyrefagbog om et ikke så kendt dyr, men sjov og vaks ser den ud på alle de mange fotos. Layoutet er, som sædvanligt i denne serie, meget flot og indbydende. En fin lille fagbog, som er let at læse

Andre bøger om samme emne

Der findes ikke i forvejen en fagbog om surikater til børn