Lektørudtalelse

Forfatter: Lisbeth Thue Hansen

Kort om bogen

Samir er vild med dyr, og han er også vild med kakao. Nu er hans kakaomælk væk. Samir er "Den snu Detektiv", der sammen med læseren må finde sporene til hans kakao. Lydret frilæsning i 1. klasse, for 7-8-årige

Beskrivelse

Samir leder efter sin kakao. Er den mon ved ravnen i træet? Samir leder ved fåret. Han tjekker hos mor, far og lillebror Gylp. Han går til bror Ali og søster Amina. Han spørger hos naboerne, Fatma og Brian. Men niks - ingen har set hans kakaomælk. Men så tænker "Den snu Detektiv" sig om. Nu ved Samir, hvem tyven er. Samir ser nemlig alt! Bogen er i serien "Lydret 3", lix 5 og let-tal 12, hvor halvdelen af ordene er lydrette. Omslaget viser Samir, der står udenfor med kakaokoppen

Vurdering

Læseren bliver sat i detektivrollen, idet der er sat fokus på at finde løsningen på mysteriet i tekst og illustrationer. Læseren må derfor gå på opdagelse og være opmærksom for at finde kakao-tyven. Teksten står letlæselig i små tekstblokke, hvor den er sat med stor typografi. Illustrationerne er sjove med mange finesser, der fint afspejler en dansk familie med en træt storebror på 15 og en sur søster på 14 år, der begge gerne vil være i fred

Andre bøger om samme emne

Man kan læse mere om Samir i serien "Samir ser et spor", hvor andre ting bliver væk, læs fx Samir - mors boa er væk! og Samir - Aminas diamant er væk!