Lektørudtalelse

Forfatter: Lene Hedengran Rasmussen

Kort om bogen

Klassiker indenfor julekogebøgerne. Den henvender sig til alle madglade, der uden de store forkundskaber straks kan gå i gang med at kokkerere og bage sig igennem julemåneden

Beskrivelse

En indbydende kogebog med småkager, drikkelse, konfekt, desserter, julemiddag, julefrokoster, brød og diverse decemberretter. Der lukkes op for duften af jul - vaniljekranse, appelsiner, and og pebernødder. Det hele illustreres med inspirerende fotos og krydres med tips, så resultaterne bliver vellykkede. Her er både velkendte retter og ny inspiration. Der er en fyldig indholdsfortegnelse samt et alfabetisk register til at hjælpe med at finde den rette opskrift

Vurdering

Gedigen, brugervenlig julekogebog med masser af inspiration til flere generationer. Lækkert og indbydende layout. De overskueligt opsatte og letforklarende opskrifter gør bogen til den man går til, når man skal i gang med at jule i køkkenet

Andre bøger om samme emne

Der er udkommet flere kogebøger i Karolineserien. Af julekogebøger kender vi i den klassiske genre forfattere som Trine Hahnemann Nu er det jul og Vibeke Fode Bedstemors julemad. Der er også Camilla Plum Jul, der dog er mere krævende og mindre traditionel